UDDRAG: DEN FJERDE STATSMAGT (arbejdstitel)

EXT. KBH. HOVEDBANEGÅRD - AFTEN

En velklædt, midaldrende FORRETNINGSMAND kommer ud fra hovedbanegården. Han har en attachemappe i den ene hånd og nogle papirer i den anden. Han stiger ind i en taxi.

INT. TAXI

FORRETNINGSMAND
Til Emdrup Torv.

CHAUFFØR
Emdrup Torv. Ad Tagensvej?

FORRETNINGSMAND
Du bestemmer. Kan du tænde lyset bagi?

CHAUFFØR
Det må jeg ikke, mens vi kører.

Taxi-kunden fnyser irriteret og forsøger at læse sine papirer i skæret fra byens lys. Man ser, at lyset er flimrende og så svagt, at det er stort set er umuligt at læse teksten. Pludselig forsvinder lyset helt. Man hører skrigende bremser og lyden af sammenstød. Bilen stopper så brat, at taxi-kunden slynges fremad, men uden at komme til skade.

CHAUFFØR
(o.s.)
For helvede! Er du okay?

Forretningsmanden ser ud af vinduet. Al gadebelysning er slukket, men i lyset fra taxiens forlygter, kan man se, at bilen er stødt ind i en anden bil.

Nogle biler dytter.

EXT. BIL

Forretningsmanden stiger ud af bilen. Taxien holder i et mørkelagt lyskryds, og lyset er gået ud så langt øjet rækker. Strøm-nedbrud.


INTRO bestående af en montage af ulykker og uheld relateret til strømnedbruddet; Fx en elevator stopper op og mørklægges efterfulgt af nervøse udbrud fra dem i elevatoren. En operationsstue med en bedøvet patient omgivet af kittelklædte læger og sygeplejersker. Lyset blinker. Alle kigger op, hvorefter lyset slukkes. Montagen bliver gradvist mere hektisk i klipning og indhold for så at slutte af med et klip af en ung MAND (Erik) siddende i et kørende tog i dagslys. Han er sidst i tyverne, klædt i pænt men afslappet tøj. Han betragter de andre passagerer, hvoraf flere af dem er optaget af at læse en avis, hvor der på forsiden står ’Terror i Danmark?’.


INT. ’GLOBEN’ NYHEDSREDAKTION - SEN EFTERMIDDAG (otte uger senere)

Et stort kontor-landskab med computere. Det er næsten mørkt udenfor, men gennem de store panorama-vinduer ser man Københavns tage og oplyste vinduer. Vi er midt i indre by. Det er medio november, men en ivrig medarbejder har allerede placeret et kunstigt juletræ på sit skrivebord, som står og blinker.

Lokalet er næsten affolket. Tre mænd og to kvinder i slutningen af tyverne er ved at tage overtøj på. En sjette person, Erik (fra toget), sidder ved sit skrivebord og skriver på computeren.

En af mændene, HENRIK, stopper op ved Eriks bord.

HENRIK
Kommer du, Erik?

ERIK
No can do.

MAND NR. 2
Slap nu af. Du har haft dine fem minutters berømmelse.

ERIK
Sku’ det ikke være femten?

HENRIK
Kom nu!

ERIK
Jeg skal pakke i aften.

KVINDE
Okay. Vi ses i morgen.

De fem forlader småsnakkede og grinende kontorlandskabet. Erik arbejder videre, og man ser layoutet af en avis-side på hans computerskærm.

Han gør nogle sidste notater, og lukker så computeren ned. Han snupper sin jakke og taske, og hilser på enkelte tilbageværende kollegaer, hvorefter han forlader lokalet.


EXT. NYHEDSREDAKTION

Erik går ned ad mennesketomme gader. Der hænger valgplakater i lygtepælene. Pludselig ser han bevægelser længere fremme. To mænd står ved en bil. MAND NR. 1 har et baseballbat, som han smadrer en rude med. Bil-alarmen går i gang.

Erik stivner og kigger.

Mand nr. 1 smadrer endnu en rude, og bøjer overkroppen ind i bilen. I det samme kommer en tredje MAND, Roland Lauritzen, farende.

ROLAND
Hvad fanden har I gang i?

MAND NR 2 vender sig og slår Roland i maven. Denne falder til jorden. Mand nr. 2 sparker ham.

MAND NR 2
Lad os komme væk.

De to stikker af.

Erik løber hen til manden, som ligger på jorden.

ERIK
Er du okay?

ROLAND
Det tror jeg.

Erik hjælper manden op at stå. Han er omtrent 40 år gammel, et halvt hoved højere end Erik, veltrænet og klædt i et velsiddende, dyrt jakkesæt. Han lader til at være uskadt og er mere optaget af skaderne på sin dyre bil.

ROLAND
Nej for helvede! Se nu min bil!

Døren har fået en bule og nogle ridser. En rude er smadret.

ERIK
Kendte du de to?

ROLAND
De må have været ude efter gps’en. For helvede det bliver dyrt.

Manden børster sit tøj med hænderne.

ERIK
Forsikringen dækker vel.

ROLAND
Det håber jeg sgu.

Erik trækker et visitkort frem fra inderlommen, som han rækker frem.

ERIK
Hvis forsikringen kræver et vidne, så ring til mig. Så skal jeg nok fortælle, hvad jeg så.

ROLAND
Tak.

ERIK
Det var så lidt. Er du sikker på, du er okay?

ROLAND
Ja, tak.

Erik begynder at gå.

ERIK
Bare ring hvis der bliver noget med forsikringen.

ROLAND
Det skal jeg nok.


INT. ERIKS LEJLIGHED - SAMME

Erik kommer hjem og går ind i stuen. Han smider sin taske fra sig i sofaen og tænder lys i stuen. Flyttekasser står sammenfoldede mod en reol.

Han smider jakken over armlænet på sofaen, og går så hen og tænder for noget afslappende musik. Derefter går han ud i køkkenet og koger vand til kaffe.

Han skal til at hælde det kogende vand i koppen med kaffepulver, da telefonen ringer. Erik går ind i stuen og tager den trådløse telefon.

ERIK
Det er Erik.

CHARLOTTE
(o.s.)
Hej. Det er Charlotte.

ERIK
Hej skat. Hvordan går det?

CHARLOTTE
(o.s.)
Fint. Hvad laver du? Pakker?

Erik ser sig omkring i stuen.

Erik
... Ja.

CHARLOTTE
(o.s.)
Løgner!

ERIK
Jeg er lige kommet ind af døren. Men nu har jeg i det mindste fået flyttekasserne.

CHARLOTTE
(o.s.)
Men du kommer helt sikkert herud på lørdag, ikke?

ERIK
Helt sikkert. Jeg har lejet en varevogn. Og Henrik har lovet at hjælpe med de tunge ting.

Erik går tilbage i køkkenet med den trådløse telefon i hånden, mens han snakker.

CHARLOTTE
(o.s.)
… Jeg glæder mig, til du flytter ind.

ERIK
Også mig.

CHARLOTTE
(o.s.)
Du kunne køre herud i aften.

Erik kigger på uret, lidt fristet.

ERIK
Det bliver for sent. Jeg skal møde tidlig i morgen.

CHARLOTTE
(o.s.)
Jeg ved det. Jeg ringer og taler frækt til dig, når du skal sove.

ERIK
Ja, gør det. Vi ses, skat.

CHARLOTTE
(o.s.)
Hejsa.

Erik tænder for el-kogeren igen. Vandet er netop kommet i kog, da telefonen ringer igen. Erik ryster på hovedet med et smil. Han ved, at det er Charlotte.

ERIK
Ja?

ROLAND
(o.s.)
Er det Erik Lind?

ERIK
Ja. Hvem er det?

ROLAND
(o.s.)
Mit navn er Roland Lauritzen. Det var mig med bilen.

ERIK
Åh ja. Har du snakket med forsikringen?

ROLAND
(o.s.)
Ikke endnu. Men der står her på dit visitkort, at du er journalist.

ERIK
Ja. Det er rigtigt.

ROLAND
(o.s.)
Der er noget, jeg godt vil snakke med dig om.

ERIK
Ja?

ROLAND
(o.s.)
Jeg vil hellere sige det ansigt til ansigt. Har du mulighed for at vi mødes i morgen?

ERIK
… Jo, det kan vi vel godt. Hvor skal vi mødes?

Erik griber en kuglepen og skriver på sin håndflade, da han ikke har andet ved hånden.


EXT. TUBORG HAVN / PARKERINGSPLADS - MORGEN

Man ser en bil, med Globens logo på siden, holde parkeret med udsigt over vandet.


INT. BIL

Radioen spiller en intetsigende popsang.

ERIK
Pis!

Erik trykker på kanal-vælgeren og der kommer en jazz-sang, han trykker videre til en country-sang, hvorefter han opgivende slukker radioen.

I det sammen bliver der banket på sideruden, og han ser manden fra i går, Roland, kigge ind. Roland åbner døren.

ERIK
Hej.

ROLAND
Kunne du ikke have fundet en mere diskret bil?

ERIK
Hvad?

ROLAND
Lige meget.

Manden ser sig omkring og sætter sig hurtigt ind …


INT. BIL

… og de trykker hånd.

Roland sidder stille og kigger ud af forruden. Han virker nervøs.

Erik betragter ham afventende.

ROLAND
Hvis jeg fortæller dig noget, skal du så afsløre, hvem din kilde er?

ERIK
Ikke nødvendigvis.

ROLAND
Hvad betyder det?

ERIK
Det afhænger af, hvad vi aftaler.

ROLAND
Og hvis vi aftaler, at du ikke må afsløre det?

ERIK
Så bliver det selvfølgelig mellem os to. Men så er det heller ikke sikkert, jeg kan bruge oplysningerne. Hvis du vil være anonym, stiller det større krav til, at det du fortæller mig, kan bekræftes af andre.

Roland nikker.

ROLAND
Hvad med inde på dit arbejde? Skal nogen fra avisen vide, hvem som har givet dig oplysningerne? Din redaktør, eller hvad det nu hedder?

ERIK
Han kan koble flere journalister på samme sag, men han vil aldrig kræve, at jeg afslører mine kilder.

De sidder igen lidt i tavshed.

ERIK
Er der noget, du vil fortælle mig?

ROLAND
Det er lidt svært …

Roland fisker en cigaret frem og tænder en uden at spørge om lov eller byde.

ROLAND
Husker du det strømnedbrud, der var for to måneder siden? Det meste af København var uden strøm i flere timer.

Erik nikker.

ROLAND
Det var ikke noget uheld eller nogen ulykke.

ERIK
Hvad var det så?

ROLAND
Terror.

Han kigger på Erik som for at tolke dennes reaktion. Erik siger intet.

ROLAND
Men nogen har valgt at skjule det ved at fuske med skadesrapporten.

ERIK
Hvordan ved du det?

ROLAND
Det gør jeg bare.

ERIK
Hvem har valgt at skjule det?

ROLAND
El-selskabet og måske mit eget forsikringsselskab. Jeg ved ikke hvorfor.

ERIK
Okay. Og hvad forventer du så af mig?

ROLAND
At du offentliggør det, måske. Får sandheden frem (Roland ryster på hovedet). Men jeg ved endnu ikke, om jeg vil stå frem med det. Det her kan få konsekvenser, som jeg slet ikke kan overskue. Men jeg har kendt til det i et stykke tid, og ikke vidst, hvad jeg skulle gøre. Da jeg mødte dig, var det som om, en mulighed pludselig bød sig.

Erik nikker tavst.

Roland kigger pludselig op.

ROLAND
Jeg bliver altså nødt til at gå. Jeg skal tilbage på arbejdet. Jeg kontakter dig.

ERIK
Var det det?

ROLAND
Jeg skal tænke det her igennem.

ERIK
Hvornår kontakter du mig?

Roland stiger ud af bilen.

ERIK
Hvornår?

ROLAND
Snart.

Roland smækker døren og skynder sig væk.

ERIK
For helvede!

Erik følger Roland med øjnene, mens han ryster på hovedet. I samme øjeblik Roland drejer om hjørnet, starter Erik bilen og kører i samme retning. Han når lige at se Roland gå ind i en stor, moderne glasbygning, hvor forsikringsselskabet ’Teithur Erhvervsforsikring’ har til huse.


INT. NYHEDSREDAKTION - SEN EFTERMIDDAG

På en computerskærm ses forskellige artikler om strømnedbruddet. Fra de mange overskrifter, kan man se, at strømnedbruddet har haft store konsekvenser i form af ulykker etc.

Erik sidder ved sit skrivebord og kigger på skærmen i det nu travle kontorlandskab.

Pludselig er der en som klapper ham på skulderen. Det er redaktøren, NIELS.

NIELS
Hej. Jeg har lige læst din mail. Det lyder spændende.

Han holder hænderne i vejret, som om han holder et usynligt skilt i hjørnerne.

NIELS
'Terror i Danmark'. ... (han sænker armene igen). Hvis det er sandt.

ERIK
Hvis det er sandt.

NIELS
Du har ikke set nogen beviser?

ERIK
Intet. Han virker ikke sensationslysten, men man ved jo aldrig.

NIELS
Hvad med at vi også kobler Holger på denne her sag? Kender du ham? Han sidder på Erhvervsredaktionen.

Erik retter sig op.

ERIK
Det er min historie.

Niels holder hænderne afvæbnende i vejret.

NIELS
Og det er det stadig. Holger kan hjælpe med baggrund og fact-finding. Det var ham, som skrev om strømnedbruddet dengang. Tag en snak med ham. Du finder ham sikkert i arkivet.

ERIK
I arkivet? Hvad med Internettet, Niels? Jeg tror altså, jeg klarer det her selv.

NIELS
Tag nu bare en snak med ham.

Erik kan høre, at det er en venlig ordre, og accepterer modvilligt.

ERIK
Okay, okay.


INT. ARKIVET - SAMME

Vi følger Erik som tager trapperne op til toppen af bygningen, hvor arkivet ligger. Udsigten gennem panoramavinduerne er fantastisk.

I arkivet står række på række af bøger og mapper. Belysningen er dæmpet. Der er ikke et øje at se.

ERIK
Hallo?

Intet svar.

Erik går lidt rundt, og da han vender et hjørne ser han en MAND kigge op fra et bord, som er dækket af papirer, en kaffemaskine og en kop, som om dette er hans andet hjem. Manden er gråhåret og udstråler læreragtig autoritet. På en stumtjener hænger hans jakke og en sweater hænger over stoleryggen.

ERIK
Holger?

HOLGER
Ja.

ERIK
Er du flyttet ind heroppe?

HOLGER
Hvem spørger?

ERIK
Erik Lind.

De trykker hånd.

HOLGER
Jeg forbereder en temaserie om danske virksomheders samarbejde med tyskerne under krigen. Det tager tid. Det er ikke noget de ligefrem skilter med. Hvad bringer dig herop? Der kommer ikke så mange af jer unge herop.

ERIK
Det er også første gang, jeg er her siden ansættelsessamtalen. Niels Andreasen forslog, at jeg tog en snak med dig.

HOLGER
Hvorfor?

Erik ser sig omkring.

ERIK
Det ved jeg sgu heller ikke rigtig. Han sagde, at du måske kunne hjælpe med at checke facts og lignende. Men jeg tvivler på, at du finder nogle oplysninger heroppe.

HOLGER
Hvad drejer det sig om?

ERIK
Jeg arbejder på en sag om strømnedbruddet i København for otte uger siden. Jeg har en kilde fra et forsikringsselskab som hævder, det var terror.

Holger smiler tvivlende.

HOLGER
Hvem er din kilde?

ERIK
Han vil ikke have sit navn frem.

HOLGER
Ja, så kan man jo påstå hvad som helst. Der blev lavet politirapporter, skadesrapporter.

ERIK
Han siger, der er blevet fusket med skadesrapporten.

HOLGER
Forsikringsselskaber skal anmelde enhver mistanke om terror til politiet, og det vil så gå videre til indenrigsministeriet. Så hvis det virkelig var terror, så er det noget som involverer indenrigsministeriet, og dermed også Nyt Fremskridt. Siger du, at regeringen lyver, Erik Lind?

ERIK
Jeg siger ikke noget. P.t. venter jeg på, at han skal kontakte mig.

HOLGER
Okay. Men så lad os tales ved bagefter… Hvis du da mener, jeg kan være til hjælp. Du kan normalt finde mig her eller på mit kontor på tredje.

Erik nikker og vender sig for at gå.

ERIK
Held og lykke med din temaserie.

HOLGER
Det har intet med held at gøre. Det er sved og hårdt arbejde.

Holger ryster på hovedet, over disse unge journalister, mens han betragter Erik forlade arkivet.


INT. NYHEDSREDAKTION - SAMME

Da Erik kommer tilbage til sit skrivebord, ser han, at der er kommet mail. Et af dem er fra Roland Krenz. ’Mød mig på Langelinje kl. 18 ud for statuen af Michelangelo. Roland.’

Erik kigger på uret, og griber så sin jakke.


EXT. LANGELINJE – SKUMRINGSTID

Erik ankommer til kajen og stiller sig ved statuen som aftalt. Det er mørkt, koldt og mennesketomt.

Efter et øjeblik dukker en MAND op. Han stopper op i nærheden og ryger en cigaret, mens han kigger ud over vandet. Erik undrer sig lidt over at manden stopper op i hans nærhed, når han nu har hele den lange, øde kaj til sin rådighed. Erik ser sig omkring. Der er ingen spor af Roland.

Efter 20 minutter modtager Erik en sms. ’Mødet er aflyst'.

ERIK
For helvede da osse!

Erik forlader irriteret stedet, og da han drejer omkring et hjørne, bemærker han, at manden fra kajen er fulgt efter.

Da Erik når en mere travl gade, stopper han op ved et vindue. Manden fra kajen slentrer forbi ham og forsvinder omkring et hjørne.

Erik fortsætter ned mod Kongens Nytorv. Gaden, som manden gik ned ad, er nu mennesketom. Roligere til mode fortsætter Erik til Kongens Nytorv og stiger på en bus mod Rådhuspladsen.

Erik finder en vinduesplads. Da bussen sætter i gang, ser han manden fra kajen stå udenfor og ryge. Manden lader til at være optaget af noget andet, men da bussen kører forbi, mødes deres blikke alligevel.