Historiens vogter (ude september 2007)

Fortid: I år 1215 ulmer oprøret i England. Kong Johns magt er truet af kirken og de engelske baroner. I et forsøg på at afværge en borgerkrig bliver en af kongens mænd sendt af sted efter et relikvieskrin på Hereford castle, som kan sikre kongen kirkens støtte. En af kongens livvagter, Garreth af Pershore, bliver udvalgt til opgaven. Han har siddet fængslet på Hereford, og har et indgående kendskab til slottet. Det bliver en farefuld rejse, som bringer Garreth i konfrontation med sin gamle fjende baron Henry Bohun.

Nutid. David arbejder som konservator for et auktionshus i London. Han kommer i besiddelse af pergamenter efterladt af en Garreth af Pershore, der omtaler et relikvieskrin skjult på Hereford. Pergamenterne forsvinder efterfølgende, og David sætter sig for at skaffe dem tilbage. Det viser sig, at også andre søger efter relikvieskrinet og sporene peger i retning af hans eget firma.

Historiens vogter forgår i middelalderen og nutiden og fortæller en fængende historie, om to mænds søgen efter samme genstand adskilt af 800 år.

”Griffin har en sjælden evne til at fremmane et levende billede af en mulig virkelighed bag de støvede dokumenter.” 4 ud af 6 stjerner.
Jyllandsposten

”Peter Griffin har skrevet en drengebog for voksne – fuld af Robin Hood-action”
Politiken

Lidt om tilblivelsen af Historiens vogter:

Jeg startede på Historiens vogter i sommeren 2002. Min tanke var, at man i nutiden skulle finde to menneskelignende skeletter fra middelalderen, hvis knogler dog afveg lidt fra vores. Dette skulle knyttes sammen med teorien om, at kimen til livet på jorden er kommet fra en meteor, og at vores forfædre stadig eksisterer et sted ude i rummet. Historien skulle veksle mellem nutiden og middelalderen.

Min bror, som altid er god at spille ideer op imod, læste synopsis, og syntes, det var noget bras. - Hvilket jeg nok var enig i, når jeg trådte et par skridt tilbage. Men jeg var stadig glad for vekselvirkningen mellem fortid og nutid. Dernæst opstod tanken om, at man skulle finde noget andet i middelalderen, som havde betydning i nutiden, og her blev jeg ret hurtig sporet ind på noget religiøst.

Jeg var godt i gang med manus, da navnet Dan Brown begyndte at dukke mere og mere op i medierne. Han havde skrevet en spændende historie om Jesus og Maria Magdalena, og en hemmelighed som blev holdt skjult af Priory of Sion. Fint nok. Den mindede ikke om min historie. Men bogen bragte en stime af andre bøger med sig om en hemmelig viden fra fortiden.

I efteråret 2006 var min egen bog så færdig og klar til udgivelse, og selvom jeg ikke havde læst eller hørt om nogen anden historie, som lå tæt på min, føltes det alligevel lidt som at være til en fest, hvor de andre gæster var taget videre i byen. Hvad, som i år 2002, kunne have været original eskapisme, bliver nu et indlæg i en efterhånden lidt overrendt genre.

Hvad gør man så? Venter 10 år med at udgive bogen? Det er måske en overreaktion. Og jeg ville nok også have svært ved at vente, da jeg selv er rigtig godt tilfreds med resultatet. Så jeg vælger at få bogen udgivet nu, men opfordrer i stedet dig til at læse den om 10 år, så du ser den med lige så friske øjne, som jeg dengang skrev den.

Så rigtig god fornøjelse i 2017 (og sig nu ikke, at du hellere ville læse den om rummændene).