Bogsamleren - November 2000 For kort siden debuterede han med Den anden mand. Fra sin sofa fortæller Peter Griffin hudløst ærligt om at være ny i bogbranchen, om fast job og den ultimative drøm. “Jeg kan mærke en tåre i min øjenkrog,” siger Peter Griffin ironisk, men ikke uden stolhed, da han for første gang ser sine computerudskrifter trykt som færdig bog. Dette er dagen, hvor 10 års arbejde endelig viser sig som et synligt resultat. Og selv om 34-årige Peter Griffin ikke har skrevet på Den anden mand så længe, så har den været i hans tanker, især siden han i 1992 stoppede som marketingassistent hos Rockwool for at følge sin drøm - at skrive. “Jeg var fascineret af tanken om selv at skabe noget med ord, og jeg ville røre ved folks fantasi. Jeg læste HD om aftenen og følte, det var omkostningsfrit at prøve at skrive,” fortæller Peter Griffin. Debutromanen Den anden mand blev skrevet i løbet af to år, men derefter blev det svært. “Jeg vidste ikke så meget om bogbranchen, så jeg henvendte mig til nogle forkerte forlag, og til sidst røg bogen i skuffen og blev der.” Først mange år senere, efter en lidt våd aften med en god kammerat, kom bogen op af skuffen. Nu skulle det være. Med lidt omskrivninger blev fire forlag meget interesseret i bogen, og drømmen nærmede sig sit første mål for Peter Griffin, der allerede var i gang med to andre bøger. For give op - det ville han ikke. Afdelingsleder og familiefar I dag sidder Peter Griffin afslappet i sin lyse sofa med den bærbare computer, han købte for sine første forfatterpenge. Computeren er ikke meget tykkere end et ugeblad, men den rummer Peter Griffins kommende spændingsromaner, der for de flestes vedkommende vil komme til at foregå i London ligesom den første. “Det går ikke med en psykologisk thriller i Valby. Læserne vil ikke tro, at mine handlinger kan foregå sådan et sted. Men de vil tro på, at mærkelige ting kan foregå i London. Desuden kender jeg London godt. Det er naturligt for at mig, at mine bøger foregår der.” Peter Griffin er født og opvokset i Danmark, men hans far var englænder. “Det ville være utænkeligt, at jeg skrev en roman på engelsk. Jeg hører til her, og jeg kunne ikke tænke mig at flytte til England,” siger Peter Griffin, mens han tager en slurk Coca-Cola og tilfreds kigger rundt i stuen, hvor et børnetelt vidner om, at han ud over at være ansat som afdelingsleder og bibeskæftigelse som forfatter også er familiefar. “Jeg vil sørge godt for mine børn, så selv om jeg gerne vil prioritere mit skriveri højt, er det nødvendigt med et fast job, så jeg er sikker på at få løn hver måned. Men når jeg har fået en whiskysjus for meget, så drømmer jeg om at få en af mine bøger filmatiseret. Det er den ultimative drøm,” siger han og trækker lidt på smilebåndet. “Først den dag vil jeg kunne leve af mit forfatterskab.” Rockmusik og whiskysjus Peter Griffin er ny i faget. Alligevel har han allerede lært meget. “Den anden mand skrev jeg kapitel for kapitel uden at kende handlingen til ende. Jeg følte mig frem, men de to bøger jeg skriver på nu, der har jeg hele handlingen inde i hovedet, og jeg er i det hele taget blevet bedre til at strukturere og planlægge mine ideer. Men fælles for bøgerne er den gode historie og det, at der skal ske noget hele tiden. Jeg er for utålmodig til at skrive meget detaljerede personbeskrivelser.” I øjeblikket er tankerne ved romanen om industrispionage. Og den holder ham ikke bare beskæftiget om aftenen. “Hver gang jeg falder over noget, der kan give mig viden om emnet, så gemmer jeg det. Jeg havde en lærer på Handelshøjskolen, der sagde: Hvis noget interesserer jer, så riv det ud af avisen. Det råd har jeg virkelig taget til mig,” siger Peter Griffin, der i det samme hiver en krøllet lap avispapir op af bukselomme - om DNA-forskning af iris. Researchen tager i dag mere tid end skrivearbejdet, men én ting er der ikke ændret ved. Måden hvorpå aftenens to timers skrivearbejde, efter sønnen er lagt i seng, gribes an. “Jeg sidder i den ene ende af sofaen med den bærbare på skødet og med høretelefoner på og hører rockmusik. Gerne U2 eller Gun. Samtidig kører fjernsynet i baggrunden, og min gravide kæreste ligger i den anden ende af sofaen og vokser. Så begynder jeg at skrive og glemmer snart alt andet omkring mig,” fortæller Peter Griffin. Han lukker sin tynde computer og pakker bunkerne af research-materiale sammen. Inden længe kommer kæresten og sønnen hjem, så skal den indbundne bog på sofabordet vises frem. Interview - Den frie presse